Spraglehøjgaards historie

Den første Spraglehøjgaard lå på adressen Bystævnet 6 (mellem Snæversti og Havnevej) i Jyllinge. Gården blev udflyttet til nuværende beliggenhed i år 1794. Gårdens stuehus er opført i 1929 og afløste stuehuset opført i 1891, der er beliggende til venstre for det nuværende stuehus. 

Spraglehøjgaard hørte oprindeligt under Roskilde adelige Jomfrukloster, hvorfra den blev købt til arvefæste i 1862 af Ole Rasmussen. Efter hans død i 1893 overtog enken ejendommen, som hun i 1907 overdrog til sønnen Niels Peder Olsen, der var født på gården i 1859. Han var gift med Mette, som var født på Sværdagergaard.

Det var en driftig ejendom med et areal på 70 tdr. land. Agermarken blev drevet i 9 marksdrift: helbrak, vintersæd, byg roer, havre, byg og 3 års græs. Der holdtes 16 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve og 2 tyre af rød dansk race samt 5 heste. Desuden fedesvin og høns.

I 1915 overtog sønnen Jens Aare Olsen gården, som han drev til sin død i 1955. Han var 24 år og gift med Marie. Jens havde været på Høng Højskole, Lyngby Landbrugsskole, så han var uddannet til at blive gårdejer.

Noget af det første han foretog sig var at etablere en vindmølle motor, så ejendommen kunne være selvforsynende med vand. Der var opført et lignende system ved det nærliggende mejeri (brandstationen). Delene til møllen blev fabrikeret på Nørrebro og fragtet med tog til Ølstykke, hvorfra delene blev hentet med hestevogn. Regningen fra 1/7 1915 lød på 929,88 kr. 

Siden skulle der et nyt stuehus til, det nuværende opført i 1929. Det smukke hus skulle ligge i smukke omgivelser, så der blev hyret en havearkitekt, som anlagde såvel prydhave, som køkkenhave og frugthave.( Havearkitektens tegning blev fundet i huset og skal danne grundlag for reetablering af haven). Det gamle stuehus blev til sædmagasin og hønsehus.

Men Jens Aare Olsen fik tid til andet end landbruget. I en periode på 10 år var han sognerådsformand i Jyllinge/Gundsømagle Sogn, hvor han blandt andet medvirkende årsag til, at få opført Jyllinge Alderdomshjem, der stadig ligger Kirkebjergvej 2. Desuden var han kirkeværge og brandinspektør.

I 1920 blev der gjort et interessant bronzealderfund, som blev omtalt i avisen. Det førte til, at han den 25. januar 1921 modtog en håndskrevet brev fra Nationalmuseet. Der stod bl.a.:
”Ved en avismeddelelse er det erfaret, at der på Deres ejendom nylig er fundet et gravkammer indeholdende bronzesager. 

Man er så fri herved at udtale for Dem, at det vistnok vil være af betydning for Nationalmuseet at erholde dette fund eller i hvert fald lade det aftegne.”

Han må have handlet på det straks, for den 31. januar 1921 fik han endnu et håndskrevet brev fra Nationalmuseet:

”Der er fundet 2 smykkeplader, bronzering og en 15 cam lang bronzenål, sidstnævnte ses blandt de indsendte sager. Det er kvindeudstyr fra den ældre bronzealder begyndelse af 1. århundrede før Kr. Sagerne har sandsynligvis ligget i en bronzealderhøj, der i tidens løb er pløjet ned. Han modtog 100 kr. for sit fund.

Jens Aare Olsen døde i 1955 kun 65 år gammel og efterlod sig hustru og 12 voksne børn.

Thorkild Aare Olsen og Ellen overtog gården i 1962. De drev gården videre som landbrug og senere minkfarm. 

Den 25. november 1980 udbrød der brand i udlængerne på gården. Årsagen var muligvis forældede 
el-installationer. Branden blev opdraget af nogle drenge, der holdt kaniner i en af længerne. Roskilde brandvæsen rykkede ud og arbejdede på slukningen fra kl. 15 om eftermiddagen til kl. 4 om morgenen. Der var sket betydelig skade, så længerne stod ikke til at redde og blev ikke genopført. Forhenværende borgmester Aksel Petersen, Tausø er citeret for at sige til Ellen Olsen:
”Ellen du må ikke bygge noget foran det flotte stuehus, det pynter ude på marken”. Og det er jo sandt.

Ellen Aare Olsen, der døde i 2009, må have elsket sit hus meget højt. Det fremgår af små digte, som hun har skrevet til gårdens pris. Nedenstående er skrevet i 1997.

Hun har selv kaldt det Digt/stemningsbillede:

Tak for i sommer min have,
Alt hvad du gav, jeg betragter som gave.
Tak for Filippa, for æbler og læ,
Tak for hver blomst på mit blommetræ,
Tak til Pigeon og Coxorange,
Gråpære, du havde en chance,
Men Dronning Louise langt mere bar,
Og Metas æbletræ en pryd i haven var.
Tak for nødder og Coxpomone,
Ja, jeg er da en heldig kone,
Tak for alt, hvad du har bragt.
Nu er det vinter, det har dig slidt,
Men til forår, du atter vil vågne til livet, det er der ikke alle der kan,
Døden han slipper ikke sin mand.

Et andet digt lyder:
Solen gik ned, og månen stod op,
Det syn jeg så ved Spraglehøjs top,
I horisonten Domkirkens tårne står, Der har de stået i 1000 år.
De kan ikke som sol og måne,
gå op og ned, men må blive stående.
Det ønsker jeg for Spraglehøjgaard. Ellen Olsen d. 9. januar 1997

Mon ikke Ellen Olsen ville være glad, hvis hun så, hvor flot hendes gård nu bliver bevaret?
Tekst: Anne-Lise Christoffersen

Kilderne til ovenstående historie er fundet på Fjordcentret. Tak for hjælpen til Vibeke Kaiser-Hansen.