Kulturprojekt  Spraglehøjgaard
 
FORSIDE BESTYRELSEN OM SPRAGLEHØJGAARD AKTIVITETER FOTOARKIV SPONSORER


Om Spraglehøjgaard – hvordan kom vi i gang

 Gundsø Amatør Scene blev opsagt af deres lokale bag svømmehallen pr. 1. juli 2009. Det var en trist dag, ikke fordi vi ikke gerne ville have andre lokaler, men fordi vi ikke havde noget sted at flytte hen.

Nu var gode råd dyre, indtil vi blev opmærksomme på Spraglehøjgaard. Daværende formand for kommunens Kulturudvalg blev spurgt til råds, og han var velvillig indstillet og skaffede os en nøgle, hvor vi kunne se tingene an.

Vi blev straks begejstrede for, hvad vi så, så i april 2010 afgik der en ansøgning til Roskilde kommune. I juni måned fik vi et prisværdigt hurtigt svar, at vi kunne få brugsretten til gården på betingelse af, at vi kunne skaffe flere foreninger, der havde behov for lokaler, og som var villige til at indgå i et kompagniskab.  >Læs mere ...   

Støt renoveringen af Spraglehøjgaard og lån os 500 kr.

 Ved at købe et lånebevis på 500 kr. kan du støtte renoveringen af Spraglehøjgaard, pengene bliver tilbagebetalt senest 1. april 2016.
Kulturprojekt Spraglehøjgaard har, af Lokale- og Anlægsfonden, fået tilsagn om et tilskud på 1/3 af gårdens renoveringsudgift max. 150.000 kr. Desværre bliver pengene først udbetalt, når renoveringsarbejdet er afsluttet, og der er udarbejdet et endeligt revideret regnskab.
Det er dejligt med et tilskud, men det er under renoveringen, at vi har behov for penge til indkøb af de materialer, der er nødvendige for at få gården færdig. Vi mangler bl.a. penge til at anskaffe gulvbrædder i stueetagen, dør til handicapudgangen, en trappelift til samme, branddøre til 1. salen.
Bestyrelsen har derfor besluttet, at udstede Lånebeviser på 500 kr. stk. Lånebeviserne løber til 1. april 2016, hvor de vil blive udbetalt til ihændehaveren. Hvert år på vores generalforsamling i april måned, vil der blive udtrukket nogle Lånebeviser til udbetaling. 

Man kan naturligvis købe mere end 1. Lånebevis.
Lånebeviserne kan købes ved henvendelse til projektets kasserer Jørgen Aare på e-mailadressen
aare@webspeed.dk eller telefon 30202273.

 

 

Hjemmeside


Kære barn har mange navne.
Spraglehøjgård, Spraglehøjgaard eller Spraglehoejgaard

Har du gamle billeder fra gården eller bemærkninger til hjemmesiden så kontakt webmaster@spraglehoejgaard.dk


 

Ildsjælene

Ildsjælene er dem, der brænder for Spraglehøjgaard. De brænder så meget, at de gerne bruger flere dage om ugen til at arbejde derude med hvad som helst – til tider både hårdt og snavset arbejde.

 De møder op med godt humør og tager fat, kommer med gode ideer og slider bravt i det. Mange er tidligere håndværkere, men det er ikke en forudsætning at hænderne er skruet rigtigt på, for der er også arbejde til dem med ”10 tommelfingre på venstre hånd”.  > Læs mere

Tilmeldt dig vores Nyhedsbrev

 

Fællesspisning 





På arbejdsdagene tirsdag og onsdag arrangerer vi fællesspisning. En af de frivillige laver et godt måltid mad, der betales til kokken med mellem 25 – 30 kr. Du kan købe en øl eller et glas vin til maden til 5 kr. for øl og 8 kr. for vin.

Tilmelding er nødvendig, så du skal rette henvendelse til kokken og melde dig til senest dagen før, og du er velkommen til at tage en gæst med.

 Når du er tilmeldt som aktiv hjælper, vil du modtage en mail, hvor det fremgår, hvem der laver mad med angivelse af telefonnummer og mailadresse.

Der er ikke fællesspisning om fredagen, der på du tage madpakken med.

     
Spraglehøjgård, Spraglehøjgaard eller Spraglehoejgaard